Tag Archives: klasiker

Karbonader

Posted on

Antal: til 2-3 personer

  • 500 g hakket kalve eller svinekød
  • Salt og Peber
  • 1 Æg
  • Persille
  • Mel til jævning
  • Ærter, frost
  • Gulerødder
  • Kan laves med ærter og gulerødder hvid sovs, eller serveres med kartofler og brun sovs.

Skær gulerødder ud i små stykker, kog dem i let saltet vand der kun lige dækker. Optø ærter i en skål.

I en anden gryde smelt smør, når det bruser tilsættets mel,og steges af.

Når melet er stegt af tilsæt noget af vandet fra gulerødder til en pasende konsistens. Tilsæt gulerødder og ærter lad det koge ca 1 min, smag til med salt peber og sukker og persille.

Kødet æltes og formes med en kniv, til karbonader af passende størrelse (5 – 6 stk.) Her kan tilsættes salt og peber i farsen.

Pisk ægget med 2 spsk. vand.

Vend karbonaderne, først i æggemassen, og så i rasp.

Steg dem i gyldent margarine på begge sider, ved ikke for stærk varme, pas på de ikke bliver for mørke.

Når karbonaderne er vendt, drysses de med salt og peber, og steges færdig.

Reklamer

Frikadeller

Posted on

2 personer

  • 250 g. hakket Svinekød
  • Lidt mel
  • Lidt havregryn
  • Lidt rasp
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 1,5 – 2 dl. Mælk
  • Salt og Peber

Det hakkede kød røres med mel, havregryn, rasp og æg.
Løget rives og røres med. Mælken kommes i lidt ad gangen.
Salt og peber kommes i. Farsen hviler en halv times tid.
Fedtstoffet smeltes på panden. Det er vigtigt at fedtstoffet er godt varmt.
Frikadellerne formes med en spiseske og kommes på panden.
Varmen dæmpes og frikadellerne steges færdig.

Sovs:

  • 30 gr. smør
  • 3-4 spsk. Mel
  • 5 dl. Mælk
  • 1 Bullion terning (svin)
  • Salt og Peber

Smelt smør og brug evt. noget af fedtet fra frikadellerne, og tilsæt en bullion terning.
Tilsæt mel, lidt af gangen under omrøring.
Tilsæt kogende mælk til sovsen har den rette konsistens. (kog evt. mælk i mikroovnen det skal være varmt så sovsen ikke skiller så meget.)
Tilsæt salt og peber.