Tag Archives: grøntsager

Flottenheimer frikadeller med rosin blomkål

Posted on

Antal: 4 personer

  • 600 gram kalv/flæsk (halv af hver)
  • 1 stort løg, evt. rødløg
  • 1 håndfuld finthakket persille
  • 100 gram friske kantareller
  • 1 god klat økosmør
  • 1 æg
  • salt & peber

Tag kødet ud af køleskabet 30 minutter før brug, herved undgår du at kødet smider alt væden under tilberedning. Svits kantarellerne på en tør pande uden de tager farve, når svampene er tørret lidt tilsættes smør. Svits videre i et par minutter eller 3 og tilsæt persille, svits yderligere 2-3 minutter og tag svampefyldet fra i en skål så det kan køle lidt af.
Bland kød med æg, løg, svampe/persille fyldet, havsalt og kværnet peber. Form frikadellerne i passende størrelse med en ske. Steg ved middelhøj varme i en blanding af olivenolie og smør. Sørg for at panden er pænt varm så du får stegeskorpe.

Blomkål med bløde løg og rosiner.

  • Blomkål i passende mængde til 4 personer, jeg brugte 1 helt hoved så jeg har lækre rester til næste dag.
  • 4 løg.
  • 2 dl rosiner, sæt dem i blød i vand om morgen inden du smutter ud af døren.
  • ca 25 gram smør
  • 1/2 dl vand
  • lidt frisk citronsaft
  • salt & peber.

Damp blomkål i kogende vand så dækker ca. halvt, tilsæt salt og smør. Blomkålen skal være fast så pas på den ikke koger ud, så bliver den lidt trist. Kom løg på en pande med smør og svit ved middel varme, de må gerne tage lidt farve. Tilsæt vandet og lad løgene simre til de er møre.
Anret blomkåle i et passende fad, hæld løg og rosinerne over. Drys med lidt citronsaft, salt og peber.

Bagt hokaido med sesam:

  • 1 lille eller 1/2 stort hokaido græskar
  • 1/2 dl sesamrø, tørristet på pande.
  • olivenolie
  • salt & peber og en skvat citron.

Vask og skyl græskaret og fjern frøene. Skær i passende stykker og vend græskar med olivenolie og havsalt. Skal det være spicy er chiliflager skidegodt her, eller frisk chili ved anretning.
Herefter lægges det hele i et ovnfast fad og bages ved 220 grader til det er mørt i ca. 20-30 minutter. Anret med de ristede sesamfrø og finthakket persille.

Reklamer

Fyldte peberfrugter

Posted on

4 personer
Ovn ved 200° – 40-50 min

  • To store løg
  • 25 g. margarine
  • 500 g oksekød
  • Salt
  • Peber
  • 4 store peberfrugter
  • 5 dl vand
  • 1 dåse tomatpure (140g)
  • Evt. boulionterning
  • Salt
  • Evt. ost

Pil løgene og skær dem i tynde skriver. Smelt fedtstoffet og kom løgene ved. Tilsæt kødet og lad det stege i ca. 6-8 min (til det hele er brunet af). Drys med salt og peber. Skær et låg af peberfrugterne. Kog ris og bland kødet og risen og stop det hele i pebberfrugterne. Smør et fad med fedtstof og kom de fyldte pebberfrugter deri.

Kog panden af med vand, tomatpurre, tilsæt evt. en boulionterning og smag til med salt og peber.

Hæld tomatsovsen over peberfrugterne og bag dem i ovn ved 200grader C i ca. 40-50 minutter, til pebberfrugterne er møre. Der kan eventuelt også drysses med ost.

Serveres med ris, enten ved siden af eller som beskrevet blandet i kødfyldet.

Retten kan varieres ved at tilføje flere grøntsager i kødfydet, fx. gulerødder, majs, ærter…