Tag Archives: dessert

Dittes Cheesecake

Posted on
  • 200 g sukker
  • 2 tsk. vanillesukker
  • 200 g naturel ost (jeg bruger Philadelphia)
  • 1 bæger cremefraiche 38% (250 ml.)
  • ¼ liter piskefløde
  • 3 daim plader
  • 100-120 g smeltet smør
  • 200 g digestive kiks

Digestivekiksene og daim pladerne kommes i en frysepose, tag kødhammeren og knus indholdet af posen. Kom kiksene og daim i en skål og rør smørret i. Fordel det herefter i bunden af en tærteform eller lignende. (jeg bruger en springform)

Pisk fløden og cremefraichen i hver sin skål og rør dem forsigtigt sammen. Pisk ost, sukker og vanillesukker og rør også det forsigtigt i flødeblandingen. Fordel flødeblandingen over kiksebunden og lad kagen stå koldt, evt. i køleskab, natten over.

Pyntes med de frugter man selv synes

Jordbærtærte med chokolade creme

Posted on

ca 10 personer (tærteform på 24 cm)
160 grader – 20 min

Tærtedej (rækker til to kager)

  • 125 g smør
  • 125 g flormelis
  • Lidt salt
  • 1 æg
  • 250 g mel

Kransekagedej

  • 325 g marcipan
  • 65 g sukker
  • 65 g flormelis
  • 2 æggehvider

Chokoladecreme

  • 100 g /1 dl sødmælk
  • 10 g glukose
  • 1 blad /2 g husblas
  • 150 g god mørk chokolade, 64 %
  • 200 g /2 dl fløde

Fremgangsmåde
Læg husblassen i blød i koldt vand i 5 minutter. Smelt chokoladen. Varm mælk og glukose op til ca. 70 grader og tilsæt den drænede, udblødte husblas. Bland mælken i lidt ad gangen (ad ca. 4 omgange).

Pisk det hele godt sammen indtil du får en skinnende, luftig creme. Gå ikke i panik, hvis det begynder at klumpe, bliv ved med at tilsætte mælk og rør godt rundt.

Lad cremen afkøle til ca. 35 grader. Tilsæt derefter fløden og rør rundt.

Dæk chokoladecremen med film – filmen skal røre ved cremen og være helt tætsluttende – og lad den stå på køl i et døgn.

Selve tærten

Lav tærte dejen ved at blande alle ingredienser. Smøret skal være koldt og kan enten rives i eller skæres i små stykker. sæt så lidt som muligt i dejen, den skal bare lige samles.

Kransekage massen laves ved at blande alle ingredienser i en skål med pisker. Marcipan kan rives på rivejern for at det hele blandes bedre og hurtigere.

Fordel mørdejen i et tærtefad. Hæld kransekagedejen over og bag tærten ved 160 grader i cirka 20 minutter. Lad tærten køle ned og pensel den med smeltet chokolade.

Dekorer med chokoladecreme og friske jordbær lige inden servering. Pynt evt. med mynte.

Mandarin sorbet

Posted on

Passer til kørsel på is maskinen.

  • 5 dl frisk saft af mandariner
  • 1 citron
  • 1 appelsin
  • 150 g sukker
  • 1 stang vanille
  • 1 æggehvide

Pres mandarinerne, og kog saften sammen med vanilje ind til 3 dl. Bland med saften fra citron og appelsin. Tilsæt sukker, evt revet appelsin skal (husk at tage vanilje stangen op).

Pisk æggehvider stive med en lille smule sukker.

Kør mandarin saften i ismaskinen, når den bliver til slush ice tilsæt æggehvider.

Æble is

Posted on

Passer til kørsel på is maskinen.

  • 200 g økologiske æbler (uden kernehus og skræl)
  • 150 g sukker
  • 150 g Fløde
  • 100 g sød hvidvin (black tower)
  • 2 spsk citronsaft

Start gerne dagen før, skræl æbler og gem skrællen. Put fløde og æble skræl i en gryde og varm det op, lad det derefter stå og trække i køleskabet gerne 1 dag.

Æbler blendes med citron og sukker til det er helt fint tilsæt hvidvin og blend igen. Gem det i køleskabet.

Sigt skrællen fra fløden. Bland fløde med æblemos og smag det til.

Kør på ismaskinen.

Crêpe Suzette

Posted on

Sauce passer ikke til mængden af pandekager

Pandekager

  • 170 g hvedemel
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt
  • 3 æg
  • 3 dl mælk
  • 1½ dl pilsner
  • Revet skal af 1 øko-appelsin
  • 30 g smeltet smør

Sauce

  • 2 spsk sukker
  • Saft af 2 appelsiner
  • Saft af 1 citron
  • Skal af 1 øko appelsin
  • 1 stor spsk smør
  • 5 cl Grand Marnier
  • Cognac til flambering

Pandekager

Til pandekagerne blandes mel, sukker og salt. Æggene røres i og derpå mælk og øl. Tilsæt revet citronskal og smeltet smør. Rør dejen grundigt igennem så der ikke er klumper.

Bag ikke for store, tynde pandekager i lidt smør. Sæt til side. Der skal være 2 pandekager til hver, og i denne portion er der til mange flere, men så er der måske nogle børn eller hunde, som bliver glade.

Sauce
Sukkeret smeltes til lys karamel på en opvarmet pande. Smørret tilsættes, og når det er bruset af kommes appelsin- og citronsaft samt Grand Marnier ved. Saucen koges op og pandekagerne vendes i saucen én ad gangen, hvorpå de foldes sammen i kvarte.

Når alle pandekager er foldede og samlede på panden, hældes cognac på og der flamberes. Serveres omgående

Evt drysset med lidt ristede mandelsplitter og én eller to slags is.

 

Brownies

Posted on

Ovnen 15 grader – 30-40 minutter

 

  • 200 g chokolade
  • 200g smør
  • 4 æg
  • 200 g brun farin
  • 100 g mel
  • ½ vaniljestang
  • lidt salt

 

Chokolade og smør smeltes. Æggeblommer og sukker piskes sammen. Mel og vaniljekorn mikses sammen.

Chokolade, smør og æggeblomme massen piskes og mel tilsættes. Æggehvider piskes stive og blandes i.

 

Dejen fordeles i en smurt pande i et lag på 2-3 cm.

Bages i 40 minutter på 150°

Toppen skal være lysebrun, men de skal være tunge og klæge indeni. Husk, at de bager videre, mens de køler af.
Pynt med flormelis drysset gennem en si, før de serveres.

Blødende Chokoladekage

Posted on

Antal: 8

Ovnen 200 grader – bagetid 10-12 min

 

  • 200 g smør
  • 200 g mørk chokolade (blandet 55% og 70%)
  • 4 hele æg
  • 4 æggeblommer
  • 100 g sukker
  • 70 g hvedemel
  • 45 g kakao
  • 1½  tsk bagepulver

 

Smelt smør og hakket chokolade. Pisk æg, æggeblommer og sukker til det bliver lyst. Fold den let afkølede smørchokolademasse heri. Sigt mel, bagepulver og kakao i æggemassen og vend forsigtigt rundt.

Smør 8 små ildfaste forme eller minispringforme (kan også fores med bagepapir). Fyld massen i formene, næsten op til kanten, og stil det i fryseren i mindst 6 timer.

Tænd ovnen på 200° og bag kagerne 10-12 min., så de er faste udenpå og flydende indeni.

Server straks, kan servers med cream fraise, hindbær kompot eller is.