Ovnen 210 grader – 15-17 minutter
Dej:
- 35 g gær,
- 1 3/4 dl vand,
- 35 g sukker,
- 4 g salt,
- 4 g kardemomme,
- 1 æg,
- 35 g smør,
- 400 g mel
Remonce:
- 200 g smør,
- 200 g sukker,
- 35 g kanel
Kagecreme:
- ½ liter fløde
- 3 æg
- 150 gram sukker
- 1 vanille stang
- 2 spsk maizena
Remonce:
Smør, sukker og kanel blandes til en masse.
Kagecreme:
Hæld sukker, vanilje og maizena op i en gryde.
Hæld lidt fløde i, og rør alle klumperne i maizenaen væk.
Hæld resten af ingredienserne i.
Varm op under omrøring indtil det er cremet, lige når den begynder at koge.
Hæld cremen i en skål og afkøl den. Lidt smør på overfladen hjælper med, at der ikke danner skind. Endnu mere effektiv er at komme cremen i en plastpose. Når den så skal bruges klippes der hul i et hjørne af posen og cremen kan presses ud.
Dej:
Gæren opløses i vand,. Sukker, salt kardemomme og æg tilsættes. Melet og smør tilsættes, og der æltes, til dejen er blank og smidig. Hæver et lunt sted cirka 30 minutter.
Dejen deles i tre stykker og rulles aflange i cirka bradepandelængde og cirka 12 cm i bredden.
Fordel remonce og smør den ud, derefter creme. Rul dejen til en stang, dvs. på den lange led.
Tag en saks og klip snit ind i dejen på oversiden. Skiftevis ligges hvert snit ud på hver side. Pensl med æg og drys nødder på toppen. Den hviler 45 minutter et lunt sted. Inden den skal i ovnen drysses med sukker.
Bages i forvarmet ovn ved 210 grader i cirka 15-17 minutter.